Færre gæster i danske lystbådehavne

Danske lystbådehavne er mindre besøgte. Ifølge Danmarks statistik, er antallet af overnattende gæster faldet med hele 88 procent siden 1992. Jesper Højenvang, Direktør for FLID, Foreningen af lystbådehavne i Danmark, beretter dog om fremgang for en række havne.

Af Sofie Nepper-Christensen

Færre mennesker holder ferie i de danske lystbådehavne. Direktøren for FLID, Jesper Højenvang, mener dog at udviklingen skal tages med et gran salt.

”På et tidspunkt stoppede det med at være obligatorisk for havnene, at indberette deres tal til Danmarks Statistik. Og de korrigerer ikke tallene for, hvor mange havne der er indberettet. Så jo færre havne der indberette, jo lavere bliver tallene også”, forklarer han.

Antallet af overnatninger i danske lystbådehavne mellem 1992 og 2015
Antallet af overnatninger i danske lystbådehavne mellem 1992 og 2015

Finanskrisens konsekvenser

Tendensen er dog stadig klar. Det kan der ikke kan være nogen tvivl om. En del af forklaringen for det dalene besøgstal i havnene, udspringer sig af konsekvenserne af finanskrisen i 2008, forklarer Jesper Højenvang.

”Havnene gik fra at have ventelister og manglende kapacitet stort set alle steder, til at have ledige pladser, og nogle steder endda rigtig mange ledige bådpladser. Og det er klart, at med færre udlejninger af både, og færre pladser, får du også færre gæstesejlere”, siger han.

Et generationsspørgsmål

Direktøren for FLID forklarer også, at det er et generationsspørgsmål. Tilbage i 1980’erne var det ganske populært at købe både. Mange af de mennesker, har stadig deres båd fra dengang. Det gør, at gennemsnitsalderen for folk, der sejler, er helt oppe på 65 år. Det gør det sværere for yngre mennesker, at finde faste bådpladser.

”Vi skal simpelthen have gang i et generationsskifte hos bådejerne”, siger Jesper Højenvang.

Den mest bookede lystbådehavn

Jesper Højenvang påpeger dog, at der er flere og flere havne, der oplever fremgang. De havne, som ligger interessant steder, og som er godt placeret på sejlruterne, oplever en stigning i antal af gæstesejlere.

Samsø
Samsø

Ballen Havn på Samsø er en af de havne. Havnen er Danmarks mest bookede havn. Havnefoged, Frederik Bilsted Pedersen forklarer, at det er en populær havn at komme til om sommeren. Det betyder, at der er mangel på bådpladser. Derfor har de sejlende gæster, en tendens til at booke i forvejen.

”Bookningen kan også kun lade sig gøre, fordi jeg står derude stort set hele sommeren, og sørger for at pladserne er frie til folk”, uddyber Frederik Bilsted Pedersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *